IMG_2186.JPG
 

Et spil om status og klasse i 1800-tallets Købstad.

 
 
 
 

Et sjovt spil for hele familien, baseret på historiske personer fra 1800-tallets Kolding.

 

Society kortspillet kom til verden i forbindelse med Hack4dk 2015, og er baseret på billeder taget af Koldings første fotograf. Præmissen er simpel: Hvert kort er bygget op over en specifik historisk person fra billedsamlingen, og er forsynet med en talværdi baseret på personens status i datidens samfund. Hertil kan tillægges eller fratrækkes point, alt efter personens andre egenskaber, eller ved brug af jokerkort. Spillet kan altså nemmest sammenlignes med magic, eller de bilkort mange husker fra deres egen barndom.

Her på siden kan du købe et limited edition eksemplar af spillet i høj kvalitet eller selv printe et sæt kort. Du kan også læse mere om de enkelte kort og personerne på dem, samt finde og dele flere regelvarianter. God fornøjelse!

 
IMG_2186.JPG

Køb Society kortspillet

Society kortspillet er blevet lavet i et meget lille oplag (50 stk) som sælges her på siden, på Kolding Stadsarkiv og i udvalgte butikker i Kolding. Hvis interessen er stor nok, bestiller jeg en omgang mere. Hvis du er interesseret i en større mængde spil, eller et enkelt spil med fx en bagside du selv laver, en anden størrelse kort, en anden æske eller måske et sæt plastikkort, er du velkommen til at sende mig en mail.

merch banner.png

Merchandise

Du kan købe et lille udvalg af forskellige varer med motiver fra spillet. Overskuddet fra disse varer går ubeskåret til andet oplag af societyspillet. Varerne er både praktiske, sjove og alletiders gaveidé til dig selv eller én du holder af.

Kortene er baseret på personer der er blevet fotograferet af Koldings første fotograf, Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard i perioden 1857-1880.  Informationerne om personerne på billederne er indsamlet af Kolding Stadsarkiv, blandt andet i forbindelse med et crowdsourcingprojekt. Du kan læse og se mere om hele Aagaardprojektet, samt se, downloade og bruge over 1.000 billeder af folk fra Kolding og omegn fra sidste halvdel af 1800-tallet her.